Sparekassen Kronjylland

Strandvejen 9
8400 Ebeltoft
Tlf. 86 34 65 00

Own website
Find on map

Sparekassen Kronjylland er ikke ejet af aktionærer, men er en selvejende institution. Vi er så heldige, at godt 30.000 af vores kunder har valgt at investere i Sparekassen med ansvarlig kapital. De har nemlig købt et garantbevis.

Da Sparekassen over de seneste mange år har opbygget en stærk egenkapital, risikerer de reelt ikke noget. Men formelt vil de miste deres garantikapital, hvis Sparekassen går fallit. Som det er i dag, placerer de faktisk blot nogle penge på en godt forrentet konto; til gengæld får de en lang række fordele samt afgørende indflydelse på ledelsen af Sparekassen Kronjylland.

Hvert 4. år vælger garanterne nemlig et repræsentantskab, der siden udpeger seks af de ni bestyrelsesmedlemmer - resten vælger medarbejderne. For hver 1.000 kroner investeret får garanten én stemme, men en enkelt garant kan dog maksimalt have 20 stemmer, hvilket sikrer et bredt fundament og indflydelse til alle.

Da der således ikke er aktionærer, som skal have del af overskuddet, kan Sparekassen Kronjylland give penge til gode formål i vores lokalområde. Det sker blandt andet gennem vores gavefond, men også via et stort lokalt engagement i det lokale forenings-, kultur- og fritidsliv. Vi tror nemlig på, at lokale penge skal gøre gavn lokalt.